På Kokkeriet

Vi er nu de stolte indehavere af et private dining room i ordets mest bogstavelige forstand. Skærmet fra verden udenfor i et tilstødende lokale bagerst i vores restaurant, lukkes døren efter dig og dit selskab, hvorefter I kan sætte jer ved langbordet og nyde hinanden og maden, der kommer ind løbende ligesom ude i restauranten.

Rummet er indrettet i samarbejde med Anne Louise De Foss og har fået en anderledes, intim og moderne stemning. Lyse toner præger rummet på både væggene og ved bordet, mens blødt lys og friske blomster åbner for sanserne.

Vi glæder os til at byde dig velkommen – også i vores private dining room.

Kontakt os på info@kokkeriet.dk for reservation og spørgsmål.

I eget hjem

Kokkeriet udvider begrebet ‘hjemmelavet mad’ – det vil sige, at du nu har mulighed for at invitere os hjem til dig. Vi kan stå for det hele, som for eksempel at udvælge passende vine og sørge for professionelle tjenere. Vi kan også blot tage os af selve menuen og tilberedningen og derefter overdrage resten af planlægningen til dig.

Det vil sige, at du snart kan sidde ved eget spisebord, omringet af dem, du bedst kan lide – med en smukt komponeret Michelin-ret foran dig direkte fra dit køkken!

Sansefyldt aften med dekadente venner? En uovertruffen romantisk middag, der slår benene væk under både kæresten og samtlige ex’er? Konfirmation, stor fødselsdag eller anden fejring? Dét lader vi være helt op til dig – så skal vi nok sørge for maden.

Det praktiske:

Vi kan tilbyde den såkaldte mindre menu eller den store menu.

Første set-up:

Den mindre menu eller store menu med blot maden, kokken og transport

kr. 1200,- pr. person eller kr. 1.450,- pr. person for menuen, kr. 400,- pr. time for kokken og pris for transport afhænger af afstand.

Andet set-up: 

Den mindre menu eller store menu med kokken, tjeneren, vinen, service og transport

kr. 2.670,- pr. person eller kr. 3.170,- pr. person.

Kontakt os på info@kokkeriet.dk for at høre mere om alle de forskellige muligheder.