Velkommen til…

Kokkeriet er alle 4 årstider. Det er spirende, saftige retter om foråret, lette og elegante indtryk om sommeren, længselsfulde, melankolske serveringer om efteråret og trygge, varmende fortolkninger om vinteren. Det er kærlighed, forståelse og respekt for dansk gastronomi. Med glimt i øjet, nysgerrighed, stædighed og en oprigtig intention om at servere sublim dansk mad rekonstrueret på bedste vis.

Noget vi for resten er stolte over at være blevet tildelt en stjerne for i Michelin-guiden.
Kokkeriet er moderne og gammeldags, nytænkende og traditionelt, dekadent og minimalistisk, højtideligt såvel som uhøjtideligt.

Og vi glæder os til at byde dig velkommen til vores lille sted i hjertet af København.

Kokkeriet-Bog-061306-copy

Om min drøm, min mad og mit køkken

”Mad er min passion. Det er det eneste, jeg har lyst til at lave. Der har aldrig været noget alternativ for mig, for jeg har sådan set aldrig haft en periode i mit liv, hvor jeg ville andet end at lave mad. Jeg elsker at lave mad, og jeg elsker at spise mad. Hvad skulle jeg lave, hvis jeg ikke var kok?”


Det er de danske retter, der bringer minder frem i mig og de fleste andre danskere

David Johansen, køkkenchef

En verden af smag

“Humor i en klædeligt seriøs og yderst ambitiøs sammenhæng som del af en veltilrettelagt rækkefølge af serveringer med mod- og medspil af de bedste vine. Mangfoldige, subtile og stærke smagsindtryk, der når ud til mundens fjerneste afkroge og vækker ukendte associationer.
Selleri, svampe, gule ærter og rosenkål er genkendt i mængden. Danske klassikere, der dog her knaser, springer eller smelter mellem tænderne og forener sig med krabbe eller and, som de aldrig har gjort det før. Kendt i ukendt.”

Thomas Winterberg