Hold dit møde på Kokkeriet
“Den lille, diskrete hemmelighed gemt væk midt i Nyboders charmerende kvarter i en af Københavns smukke, gamle bygninger” …
Overrask dine kunder, kolleger eller ansatte med langt mere eksklusive og intime rammer, end de normalt er vant til: hold dit næste møde hér hos os. Restaurant Kokkeriet er langt mere end blot en Michelin-restaurant. Vi kan for eksempel også stå for dit næste forretningsmøde i dagtimerne, hvad enten du søger et sted til et morgen- eller frokostmøde.
Ud over de åbenlyse fordele som for eksempel den centrale placering, de billedskønne omgivelser og den særlige stemning, som du finder i Kokkeriets lokaler, får du også ro og plads til at sørge for dine mødedeltagere. Vi kan arrangere alle former for forplejning; fra blot en velbrygget, stærk kop stempelkaffe lavet på lavet på udvalgte kaffebønner fra det sydlige Minas Gerais i Brasilien (samt måske et godt stykke bagværk?) til en flere-retters gourmet frokostmenu direkte fra vores Michelin-køkken. Og så er det også værd at nævne vores rigtig gode parkeringsforhold, så du undgår at bruge for meget tid på at finde en parkeringsplads – i værste tilfælde forgæves!
Alt sammen naturligvis tilsat tårnhøj service og forståelse og respekt for mødets fred og ro.
Det er også muligt at reservere en hel dag til teambuilding, hvor I får tid og plads til at fordybe jer, lære nye teknikker og opleve hinanden i lidt løsere rammer – samt selvfølgelig nyde frugterne af jeres arbejde bagefter under en middag og et godt glas vin (eller flere). Du kan læse mere om vores populære kokkeskole hér.