Fordi tirsdage også fortjener lidt opmærksomhed

Tirsdagen har levet en lidt kummerlig tilværelse. Det er mandagens venligere lillebror, der ikke rigtigt gør noget væsen af sig. Ugen er stadig lige begyndt, og der er langt til fredag.

Uge efter uge bliver tirsdagen overset, forbigået i stilhed, glemt og endelig overstået.

Men ikke mere.

Vi har givet tirsdagen en overhaling og en velfortjent forfremmelse, og vi giver nu alle vores tirsdagsgæster muligheden for at opgradere den mindre menu til den store – uden at skrive det på regningen.

Men så vil vi også have lov til at lege og eksperimentere. Derfor kan du komme til at prøve helt nye retter, som vi overvejer at sætte fast på kortet og smage nye, spændende – og hvem ved, måske lige så eksperimenterende – vine, som vi selv er faldet for.

Du er velkommen til blot at læne dig tilbage og nyde både mad og selskab – eller give din ærlige mening til kende, når vi kommer til kaffe og petit fours.

Det er nemlig din tirsdag – og vi håber, at vi med Tirsdagstesten kan gøre den lige en tand ekstra speciel.

Book dit bord her.