Om stedet

Vi er den lille, diskrete hemmelighed, godt gemt væk i Nyboders charmerende kvarter i én af Københavns smukke, gamle bygninger.

Beliggende på hjørnet af to mere stille veje har restauranten store glasfacader ud til begge sider. Det giver nærhed til det lokale miljø, tilføjer blødt lysindfald og luftighed, mens den intime stemning, der sætter oplevelsen og maden på tallerkenen i højsædet, stadig er bevaret og fremhævet.

De store glasfacader ud til gaden gør det også muligt udefra at følge kokkenes arbejde dagen igennem, mens de for- og tilbereder aftenens menu.

I vores restaurant finder du også Jesper Skov Madsens kobbermalerier, som kan betragtes som levende, ukontrollerbare objekter/værker, der langsomt med tiden kan forandres, grundet tidens spor. Som eventuel patina kan fugt og andre udefra kommende påvirkninger nævnes – kulde, varme etc. Værkerne bliver skabt som en reference til livets forgængelighed, en form for tidsbillede med fokus på både nuet, og et udstrakt tidsforløb, der er i konstant bevægelse. Dette giver en forlængelse af deres blanke ydre og reflekterende væsen, fordi det skaber en form for afspejling af det øjeblik, vi befinder os i, netop nu.

Jesper Skov Madsen samarbejder med Galleri Benoni.

Tag en virtuel rundtur her.