Smag på Stjernerne

Det kræver hårdt arbejde og utallige timer i køkkenet (foruden blod, sved og tårer) at komme helt op i toppen – dér hvor man har chancen for at udfolde hele sit talent. Derfor inviterer vi fire elever fra forskellige restauranter med ind i køkkenet hver onsdag aften, hvor de hver især skal lave en ret efter egen idé og inspiration.

Du må selvfølgelig godt smage med. Derfor opgraderer vi – på huset – vores mindre menu til en stor, og serverer fire ekstra retter helt gratis.

Hver onsdag kan du altså smage dig frem til, hvor morgendagens stjernedygtige kokke er på vej hen. De får til gengæld chancen for at prøve kræfter med et fuldtunet Michelin-køkken og lov til at kreere en ret under egen signatur samt teste deres kreativitet og selvstændighed – foran et kræsent publikum.

Book dit bord lige her.