Kokkeskole for private

Vores kokkeskoler finder sted to torsdage i hver måned – her er de næste datoer;

13.07.2017,  27.07.2017, 10.08.2017, 24.08.2017, 14.09.2017, 28.09.2017, 12.10.2017, 26.10.2017, 09.11.2017 & 23.11.2017.

Tidspunkt: Kl. 17.00-22.30

Pris: kr. 1.800.

Har du nogensinde prøvet at sidde på en gourmetrestaurant og få en ret, der fik dig til at tænke “Hvordan i alverden gjorde de det?!” Så er kokkeskolen hos Kokkeriet et godt sted at lede efter svaret.

Vores private kokkeskole er velegnet til mange forskellige formål. Til veninderne, kæresterne, gastronomerne eller venneflokken, der gerne vil opleve en rigtig Michelinstjerne-restaurant i aktion.

Som elev for en aften bliver du og dine “medstuderende” inviteret i køkkenet med vores kokke, hvor I får chancen for at tilberede den menu, som vi til daglig serverer i restauranten. Der bliver kogt, braiseret, flamberet, pocheret og pisket, til der er fremstillet fire fantastiske retter, som I efterfølgende skal nyde med tilhørende vinmenu.

Med plads til cirka 20 elever vil der være 3 kokke og 2 tjenere til at vise jer, hvordan håndværk, gode råvarer og logistik skal gå op i en højere enhed for at levere en sublim oplevelse aften efter aften. (Bare rolig, vi har også sørget for en opvasker …) Én af de vigtige (og sjoveste) forskelle er dog, at det er jer selv, der skal nyde maden bagefter – og så er der selvfølgelig også plads til et godt glas vin undervejs.

Vores kokkeskole begynder kl. 17.00, og kl. 19.00 kan I sætte jer til bords og lade jeres værter tage over, så I kan nyde dagens kreationer. Aftenen rundes af med kaffe og petit fours, og kl. 22.30 er den officielle del af aftenens kokkeskole ovre. Men I er mere end velkomne til at blive og fortsætte aftenen.

Bestil plads på vores kokkeskole via mail på sammy@kokkeriet.dk, telefon 3315 2777 eller online på http://www.ticketmaster.dk/ og www.lifepeaks.dk